Dampede blåmuslinger

Uanset om det er som forret eller til fejring, så er muslinger godt.

Dampede blåmuslinger over bål

Sådan gør du

Hvis du har mulighed for det, så vælg linemuslinger. De er super flotte og måden de opdrættes, er tilmed skånsomt og til gavn for miljøet.

Rengør muslingerne for tang og skæg og fjern de muslinger, som ikke lukker sig, når du banker dem let mod spækbrættet. Hak løg og hvidløg i små tern. Sæt en gryde over bålet, smelt en god klat smør og steg løg og hvidløg blanke. Kom alle muslingerne i gryden og hæld vinen over. Læg låg på gryden. 

Efter et par minutter tilsættes en sjat fløde og det hakkede persille. Vend forsigtigt muslingerne i gryden. Lad det dampe under låg et minut mere. Server muslingerne i skåle med et stykke baguette, der kan suge den dejlige sauce op. 

← Ændre artikler Nyere artikler →