Brunch på bål

Jeg synes der er noget særligt over, at starte dagen ved et bål. Måske mest af alt fordi det er så anderledes end hvordan langt de fleste dage starter. Jeg kan lide mine rutiner, men jeg nyder virkelig også at bryde dem. At starte dagen ved et bål giver bare et helt nyt afsæt.

Som jeg både har skrevet om i min bog og flere steder her på sitet, så synes jeg det er vigtigt at den mad man laver på bål først og fremmest er tilrettelagt på en måde, der tilgodeser, at man faktisk sidder på en anden måde end man gør ved et spisebord. Derudover synes jeg ikke det fungerer, at skulle sidde ved bålet med kniv og gaffel – det kan sagtens lade sig gøre, bevares. Men det er en kende bøvlet.

Man kan jo lave al mad på bål, og for mig er det en super sjovt, at udfordre mig selv ved faktisk også at medtænke spisesituanen. Jeg synes det fungere bedst med ‘skovlemad’, altså mad der kan spises med én hånd under tallerknen og én hånd med ske eller gaffel. Det er et godt benspænd i forhold til at tænke maden på en ny måde.

For nylig lavede jeg et forslag til hvordan man kan lave portionsanrettet brunch. Opskriften komme her:

Du skal bruge – til 6 stk.:

  • 1 pakke økologisk bacon i skiver
  • 6 stk æg
  • 6-8 stk champignon
  • Frisk timian og forårsløg
  • Smør på spray
  • Salt og peber

Grej

  • Muffinpande (kan købes hos Naturfolk.dk)
  • En gaffel
  • En ske
  • – gafler og skåle til at spise af

Sådan gør du

Start altid med at forberede bålet. Det er meget nemmere at arbejde med et bål, der er godt gang i og til denne ret er et godt glødebål med jævn varme klart at foretrække.

Rens champignon og skær dem i små tern. Sæt muffinpanden over bålet og lad den blive varm. Spray lidt smør i alle hullerne på muffinpanden og fordel champignon i de seks huller.

Jeg vælger ret specifikt at bruge smør på spray til denne pande, men du kan selvfølgelig også bruge en blanding af alm smør og olie. Dog kommer man ofte til at fylde lagt mere fedtstof i, end man har behov for. Da baconen er fed i sig selv er den også med til at ‘smøre’.

Når champignonerne er ved at blive bløde, tages panden af bålet. Placer baconskiverne rundt i kanten af hullerne i panden og slå et æg ud i midten af hullet. Sørg for at ægget ligger indeni baconrullen. Du kan evt. rette på baconen til med en gaffel.

Tilsæt spinat og frisk timian efter smag og krydr med salt og peber.

Sæt panden tilbage på bålet og lad det hele simre. De små ‘brunch-kager’ er færdige når æggehviden er helt bagt.

Løft forsigtigt ‘brunch-kager’ ud af panden og over i en lille skål. Drys med friskhakket forårsløg. Spis evn en god skive surdejsbrød til.

Velbekomme

YOU MIGHT ALSO LIKE

LEAVE A COMMENT