Duften af syrener

Forleden dag da jeg hentede min søn fra børnehave løb han mig i møde med favnen fuld af syrener. “Se mor(!) er de ikke bare smukke?” “Prøv lige at dufte til dem, dufter de ikke bare godt?”. Jeg stak hele hovedet ned i favnen på ham og tog en dyb indånding, “jo, de dufter helt fantastisk dejligt”. Han fortsatte “og ved du hvad mor, man kan suge honning af dem”, hvorefter han og fire andre børn ivrigt demonstrerede, hvordan man skal gøre. Det så bare så kært ud – en lille flok unger med små syren trompeter for læberne. Jeg kan heldigvis sagtens huske dengang jeg selv som barn opdage dette vidunder, men at se glæden i hans øjne og høre den i hans stemme er helt specielt.

På vej hjem i bilen forsøgte vi at nå frem til, hvorvidt det er duften, farven eller syrenernes facon, der er det bedste. Vi blev heldigvis enige om, at det præcis er kombinationen af det tre der er det helt særlige.

YOU MIGHT ALSO LIKE

LEAVE A COMMENT