Kålpølsepande

Denne ret vil begejstre de fleste - og den er nem, så lad børnene komme til i bålkøkkenet. Uanset om du har været på en lang vandretur eller har knoklet i haven, så kan der være dage, hvor man bare har lyst til noget nemt, hurtigt og mættende. Så er det her en fremragende ret - det er solid kost og det smager rigtig godt.  

Kålpølse pande på bål

Til 4 personer

  • 4 kålpølser
  • 1 ds øko butterbeans
  • 1 ds øko hakket tomat
  • 1 rødløg
  • 1 stort fed hvidløg
  • 1 stk chili
  • Frisk spinat
  • 1/2 tsk røget paprika
  • 1/2 tsk stærk paprika
  • Salt & peber
  • Olie til stegning

Sådan gør du

Tænd et godt bål inden du går i køkkenet efter ingredienser. Til denne ret må der gerne være godt fut i bålkøkkenet. Hak hvidløg og løg, skær pølserne i skiver  og skyl bønnerne.

Sæt panden over bålet, hæld olie og pølser på panden. Lad dem stege til de begynder at tage en smule farve. Tilsæt derefter løg og hvidløg og lad dem stege uden at blive brune. Tilsæt hakket tomat og krydderier og lad herligheden simre cirka 2 min. Tilsæt butterbeans som det sidste og lad det simre yderligere 5 min. Vend en god håndfuld frisk spinat i lige inden servering

← Older Post