Hvad ville potterne fortælle?

Jeg har en meget stor svaghed for gamle urtepotter – eller hvis jeg skal være helt ærlig, så gælder det i det hele taget gamle ting og sager med skøn patina. Det har indtil videre resulteret i, at jeg har en temmelig stor samling af alt fra tørrede frugter, skæve vandkander, snor, gamle sakse, kurve, kogler, trækasser, dørgreb, pensler, skåle og alt muligt andet som muligvis virker værdiløst – min mand omtaler som mit “danefæ” – men som jeg synes er små fine skatte med deres egne fortællinger.

Jeg ved nærmest ikke noget bedre end at gå på opdagelse i alle disse gode fund og ‘lytte’ til historierne tingene fortæller. Der er selvfølgelig mine egne historier om, hvordan jeg stødte på den pågældende ting, men de har også haft deres eget liv, inden de landende hos mig. Tænk hvis man bare kunne høre de fortællinger.

Urtepotter har jeg en særlig svaghed for. Dem du ser på billedet er nyeste flok til samlingen. Jeg synes ikke engang, de skal have noget i, for at være dekorative. Den fine patina efter brug gør dem unikke og fine. Hvor mon de kommer fra? Hvad har de holdt på? Og gad vide hvorfor de blev kasseret og af hvem?

I en verden der er ved at brase sammen, kan det måske virke bimlende skørt, at gøre sig den slags spekulationer. Personligt er det præcis, hvad jeg har brug for. At indstille mig på en mere sensibel frekvens, der gør mig i stand til netop at opfange selv de mindst historier, fortalt med med laveste stemme.

YOU MIGHT ALSO LIKE

LEAVE A COMMENT