Ny bog om bålmad

Endelig er bogen om mad over bål landet fra trykkeriet. I den forgangne weekend blev den præsenteret for verden ved Haveselskabets havefestival Cph Garden i Ballerup.  Den blev taget rigtig godt i mod og vi håber den kommer til at inspirere til en masse dejlige madoplevelser rundt omkring i mange villahaver.

‘Mad over bål’ er en inspirationsbog til mad i det fri. Det er en bog for alle os med helt almindelige villahaver, der godt kunne tænke sig at få flere dejlige hverdagsoplevelser. Du behøver hverken jagttegn eller at have været spejder hele dit liv for få dejlige oplevelser med madlavning over bål.

Bryd hverdagsrutinen og nyd nærværet

Missionen med denne bog er, at inspirere dig til at hanke op i en gryde og få noget godt til at simre sammen med familie og venner. Bogen er tilrettelagt efter et ‘one pot’ princip. Det vil sige, at det eneste du skal bruge i tilberedning er en gryde, en pande eller en rist. Hele ideen er at gøre det enkelt og velsmagende, så der også bliver tid til bare at sidde og kigge ind i gløderne og nyde at vi er til og at vi er sammen.

Bogen er skrevet, fotograferet og layoutet af Pernille Hoffmann Køppen. Hun driver til daglig tegnestuen Hoffmann Studio i Ry, hvor hun sammen med sit team arbejder med grafisk design, indretning og styling.

Projektet med bogen har været længe undervejs og det er Pernilles ambition at vise, at mad over bål kan gøres meget enkelt. Det behøver ikke at kræve en masse grej eller at vi rejser ud i vildmarken.

Det handler selvfølgelig om god mad af lækre råvarer, men det handler i lige så høj grad om det samvær og nærvær vi har omkring bålet. Der sker noget når vi rykker lidt ud af hverdagens vante rammer og gør noget andet end det vi plejer. Og eventyret findes ikke længere væk end vores egne baghaver.

Er du vores nye forhandler?

Ønsker du at forhandle bogen eller vores kort, kontakt venligst vores brand agent Karina Kaas Steensen fra Kaas Outdoor Living.
Telefon: 23 93 67 74 eller mail: karina@kaasoutdoorliving.dk

Fakta om bogen:

  • Råd omkring bål og udstyr
  • 20 lækre opskrifter
  • Fine illustrationer og smukke billeder
  • Hard cover, 16 x 24 cm, 64 sider
  • Udgivet af: Backyard Books
  • Idé, fotos og tekst: Pernille Hoffmann Køppen
  • Vejl. udsalg: 199 kr. m/moms
  • ISBN: 9788797144404

Bogen forhandles foreløbig hos:

  • Haveselskabet, København
  • Living by Norman, Højbjerg
  • Balsalen, Aarhus
  • Blomsterverden, Svaneke
  • Gardenshop, Hørsholm
  • Susanne Schmidt, Fredensborg
  • Linå, Silkeborg

Køb også bogen på Saxo.com

YOU MIGHT ALSO LIKE

LEAVE A COMMENT