Sådan laver du et godt bål

Optænding

Der kan menes og skrives meget om det at tænde et bål. Skal det tændes oppefra eller nedefra? Hvilket optændingsmateriale og metode skal der bruges? Hvilken type træ brænder bedst osv. I sidste ende handler det om at få ild og det behøver ikke at være vanskeligt.

God forberedelse er vigtigt, både når du skal lave bål og hvis du senere vil lave mad over bålet. Start derfor med at forberede en god mængde tørt brænde i flere størrelser. Kviste og kvas til at starte bålet med, store stykker til at få en god størrelse på bålet og mellemstørrelse stykker er gode at ‘fodre’ bålet med under vejs. Uanset om bålet er til hygge eller madlavning er det altid rart med et bål der har en jævn størrelse og som du kan styre.

Når du så er klar til at tænde bålet, er det flere måde at bygge det op. Men mere om det om lidt. Selve optændingen kan også gribes an på flere måder.

De fleste af os har formentlig lært at lidt kviste, kvas og en par sammenkrøllede sider fra en gammel avis er nok til at få gang i bålet. Og det er det sådan set også, men somme tider skal der både to, tre og fire forsøg til før bålet rigtig får fat. Jeg synes ikke det gør noget at der skal arbejdes lidt for sagen. Det er på en måde en del af det at lave bål. Man gør sig umage med at forberede det gode bål og så er det da spændende om man kan få gang i det ved første forsøg. Men jeg må indrømme at jeg med årene er blevet magelig. Jeg vil gerne have gang i bålet med det samme og jeg vil gerne være sikker på at det ikke går ud, mens jeg forberede andre mad til bålet.

For et par år siden opdagede jeg bio optændere, som er små ruller træspåner dyppet i naturlig voks (se billedet ovenfor). De er fantastisk effektive og kan brænde i cirka 5 minutter. Fordelen med disse fremfor andre optændingsbriketter er, at man kun behøver én rulle og med den er der tæt på at være bålgaranti. Jeg bruger dem i øvrigt også til optænding af vores brændeovn indendøre.

Endelig er der spørgsmålet om hvordan man skaber ild. Skal det være med tændstikke eller strygestål. Jeg må igen indrømme, at jeg også her går efter den nemmeste metode: tændstikker. Men jeg vil alligevel gerne opfordre til at prøve et strygestål. Det er super sjovt at afprøve sine ‘ødemarksevner’ hjemme i baghaven. Og børnene vil helt sikkert synes det er sjovt.

Og til slut en lille advarsel: brug aldrig optændingsvæske. Det kan være farligt, det lugter og så er det helt og aldeles unødvendigt.

Pagode bål

Et pagodebål er, som det fremgår af billederne her nedenfor brænde der er stablet så det danner et lille tårn. Brændestykkerne lægges parvis ovenpå hinanden i 4-5 lag. Start med et lavere tårn indtil du bliver fortrolig med metoden. Der er riciko for at tårnet kan vælte.

I mellem de større stykker brænde i andet lag lægges optændingsmaterialet. Herefter lægges de øvrige lag af brænde på og bålet tændes.

Jeg synes det her er en god måde at lave et stort bål i en fart. Godt til Skt. Hans bål og rigtig godt, hvis du skal bruge et godt glødebål til madlavning.

Pyramide bål

En klassisk opbygning af et bål er et pyramidebål. Her bygges bålet op indefra med optændingsmateriale af kviste, kvas og små brændestykker. Yders i pyramiden sættes større stykker brænde.

Et pyramide bål giver et rigtig pænt bål og egner sig rigtig godt til hyggebål eller lejrbål. Flammerne ledes opad i en spids og det er skønt at sidde og kigge ind i tilden og gløderne fra sådan et bål. I takt med at bålet brænder tilføjes flere stykker brænde og placerer man dem i samme opretstående form holder det sin facon længe.

Bare et bål

Endelig er der det jeg kalder ‘bare et bål’. Her er sådan set bare lagt nogle større stykker brænde så tæt at ilden fra bio optænderne kan nå træet, men alligevel med så tilpas meget afstand at der stadig kan komme ilt til flammerne.

Jeg bruger hverken kviste, kvas eller avispapir, men bare større stykker flækket træ og 1-2 biooptændere. De rå kanter efter kløvning er tilstrækkelig ‘åbent’ til, at flammerne kan få fat.

I 9 ud af 10 tilfælde er det her måden jeg tænder et bål.