Søndag med vandring og bålmad

Har du lyst til at komme og spise i mit bålkøkken og blive inspireret til hvordan du laver nem bålmad? Så tag med @slowwalkdk på en smuk vandretur i min baghave ved Salten Langsø. 

Se det som en dejlig mulighed for at komme ud og opleve den smukke natur i Søhøjlandet. Vandreturen bliver omkring 12 km og kræver ingen forudsætninger. Som Wencke, der står bag Slow Walk, siger, så handler det bare om at sætte den ene fod foran den anden. Du kan vælge at sludre med de andre deltagere undervejs, men det er også helt ok, at gå i stilhed og måske vente med samtalen til efter vandreturen.

Ruten ender i min have ved Salten Langsø, hvor jeg fyrer op i bålkøkkenet og tilbereder nem og velsmagende bålmad. Hvis der er stemning for det, fortæller jeg gerne om min lille kogebog, om bålmad og hvordan du nemt får flere gode stunder med mad i det fri – uden at du behøver at flytte til en ødegård i Sverige.

Læs mere om arrangementet og tilmeld dig på www.slowwalk.dk (- se også juleturen i november)

Jeg glæder mig til vi ses.

YOU MIGHT ALSO LIKE

LEAVE A COMMENT